Arkiv for april 2022

Folketinget støtter Taiwan i WHA

april 6, 2022

Den 31. marts  2022 vedtog Folketinget med 103 stemmer for, ingen imod og ingen, der undlod at stemme, en resolution, der blandt andet indeholder støtte for Taiwans deltagelse i WHA, WHO’s styrende organ.

Resolutionen opnåede tilslutning fra en lang række partier på tværs af salen ved en forudgående folketingsdebat, der viste Folketingets støtte til og venskab med Taiwan—og det har vundet stort bifald fra Taiwans udenrigsministerium.

Folketingsdebatten, der fik stort set alle partier på banen, handlede både om Kinas aktuelle pression mod Litauen, der har accepteret, at Taiwans repræsentationskontor i Litauen nu anvender ordet ”Taiwan”, og om støtte til Taiwan som observatør ved WHA.

I resolutionen hedder det blandt andet:

-Folketinget noterer sig Danmarks støtte til den danske ”et-Kina” politik, der betyder, at Danmark ikke anerkender Taiwan som en uafhængig nation. Danmark har samtidig etableret både økonomiske og kulturelle bånd med Taiwan, og Folketinget glæder sig over det forhold, at EU har bragt Kinas truende handlinger mod Litauen for WTO, og at udenrigsministeren har bragt det op bilateralt med Kinas Udenrigsminister.

-Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU støtter de enkelte medlemsstater, der bliver genstand for Kinas ulovlige økonomiske pressioner, og opfordrer EU til at tage sagen om sanktionerne mod Litauen op bilateralt med Kina såvel som i andre fora, og til at Taiwan bliver givet observatørstatus ved World Health Assembly.

Taiwans parlament: Vi fordømmer Ruslands invasion i Ukraine

april 6, 2022

På tværs af alle partiskel har Taiwans parlament vedtaget en resolution, der kraftigt fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og opfordrer regeringen til at deltage i internationale bestræbelser på at bringe konflikten til ende.  

-Ruslands ensidige anvendelse af militær magt har resulteret i mange tab og evakueringer af ukrainske borgere og er helt uacceptabel for det taiwanske folk, siger udtalelsen, der blev fremsat af Tsai Chi-chang på vegne af alle partier i parlamentet.

-Partierne fordømmer på et stærkeste den russiske regerings anvendelse af ulovlig militær magt set ud fra FNs charter. Det udgør en krænkelse af Ukraine suverænitet og territorium. Det er et alvorligt angreb på den internationale orden, fred og stabilitet, hedder det.

-Parlamentet opfordrer også til at støtte op om de skridt, der er foretaget af det internationale samfund, for at få sat en stopper for invasionen, og parlamentet opfordrer Taiwans regering til at tage del i alle modforanstaltninger rettet mod dette mål, og resolutionen opfordrer til at stoppe fjendtlighederne og genoptage fredsforhandlinger.

Samtidig opfordrer resolutionen også regeringen til at sikre tæt kontakt med enhver Taiwan-borger, der måtte være i landet og til at assistere i en evakuering, samt at yde humanitær bistand, herunder medicinsk udstyr og forsyninger, der er så nødvendige i Ukraine.

Som et første bidrag har Taiwans regering i starten af april måned sendt 27 tons medicinske forsyninger til Frankfurt, hvorfra de vil blive videredistribueret i Ukraine.

Andre forsyninger er blevet indsamlet af frivillige, lokale forretningsdrivende og borgergrupper og sendt i forskellige portioner til lande, heriblandt Polen og Slovakiet, der huser ukrainske flygtninge

På sin side har den taiwanske regering meddelt, at den til nu har bistået ved evakuering af 36 taiwanske borgere, mens man mener, at der endnu er yderligere 17 taiwanere i landet.

Taiwan: internationalt samarbejde for demokrati  

april 6, 2022

Præsident Tsai mødtes for nylig med formanden for  NED, det amerikanske National Endowment for Democracy, Damon Wilson.

National Endowment for Democracy er et legat, der understøtter NGOers og andre organisationers arbejde for udbredelse og konsolidering af demokrati over hele verden.

-Den globale demokratiske udvikling trues i dag af voksende autoritarisme, som set for eksempel gennem Ruslands invasion af Ukraine. Og Taiwans regering og folk har vist støtte til dette land gennem humanitær bistand og store donationer til hjælp for konfliktens flygtninge, sagde præsident Tsai ved sit møde med Wilson, der modtog en gave (se billedet).

-Taiwan er helt indstillet på at samarbejde med civile organisationer og territoriale forsvarsgrupper over hele verden, lige som NED samarbejder med sine partnere i Finland, Sverige og Ukraine. Det yder stærk støtte til landets evne til at mobilisere et totalt forsvar og fremme modstandskraft inden for alle dele af samfundet, sagde Tsai.

Præsident Tsai benyttede også anledningen til at udtrykke sin optimisme forud for den 11 Global Assembly of the World Movement for Demokracy, der vil finde sted i Taipei i dagene 24.276 oktober i år.

På mødet udtrykte Wilson sin beundring for Taiwans demokratiske udvikling

-Taiwans levende og demokratiske livsstil tjener som eksempel for hele det internationale samfund. NED står sammen med Taiwan og er besluttet på at arbejde sammen med landet for at sikre demokrati i verden, sagde Wkiloson.

-Det kommende Global Assembly til udgøre en platform for, at de taiwanske delegerede kan dele deres erfaringer med alle deltagere, og ledere og aktivister fra hele verden vil lære af hinanden og opnå en dybere indsigt i Taiwans demokrati.

Tættere bilaterale bånd mellem Taiwan/Paraguay

april 6, 2022

Anført af Paraguays minister for industri og handel er en delegation fra Paraguay på besøg i Taiwan.

Den 31. marts 2022 modtog præsident Tsai Ing-wen  delegationen i det præsidentielle kontor i Taipei og understregede regeringens beslutning om at uddybe båndene til Paraguay. Og regeringen er indstillet på at udstrække samarbejdet til en lang række områder for at fremme gensidig velstand og udvikling.

I 2018 indgik Taiwan og Paraguay en aftale om økonomisk samarbejde, og den har sat skub i den bilaterale handel.

  I 2021 nåede Taiwans import af frosset oksekød fra Paraguay op på rekordhøje 29.000 tons, og i år har Taiwan afskaffet tolden på dette produkt, der dermed har udsigter til at vokse endnu mere i 2022.

-Vore to lande er fast besluttede på at styrke værdier som frihed og demokrati, og Paraguays præsident er gået sammen med Taiwan i fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine, sagde præsident Tsai.

-Båndene mellem vore lande er styrket år for år, som man se det af besøget til vores latinamerikanske allierede, der også indeholdt deltagelse ved indsættelsen af præsident Mario Abdo Benitez i 2018, efterfulgt af præsident Abdo’s statsbesøg til Taiwan.

Præsident Tsai benyttede også samtalen til at takke Paraguay for landets støtte til Taiwan ved talrige internationale begivenheder, samt opbakningen  til Taiwans deltagelse i det internationale samfunds organer og institutioner.

Taiwan: CO2-nulvækst i 2050

april 6, 2022

Taiwans regering er fast besluttet på at opnå nulvækst i CO2-udledninger i 2050 i samarbejde med forskere og erhvervsliv.  

-Regeringen har med stor beslutsomhed implementeret energiplanen siden 2016, og vi vil gøre yderligere anstrengelser i et samarbejde mellem private og offentlige instanser for at sætte mest mulig fart frem mod målet for nulvækst i CO2-udledningen, sagde præsident Tsai Ing-wen i slutningen af marts måned ved  en diskussion om veje til at fremme Taiwans bæredygtige udvikling gennem både miljømæssige, sociale og regeringsstyrede foranstaltninger.

-Regeringen vil ikke lade nogen sten ligge i vejen for at blokere for forskningen omkring grønne  energier, samtidig med at vi accelererer landets eksportorienterede industrielle transformation, sagde præsident Tsai.

-Disse bestræbelser støttes af indfasningen af minimalt CO2-producerende metoder ved konstruktionen af offentlige anlæg og transport-netværk, sagde Tsai, der også understregede betydningen af at sikre borgerdeltagelse og opretholdelsen af en god kommunikation med offentligheden.

Præsident Tsai lovede desuden, at regeringen allerede i slutningen af marts ville fremlægge en mere detaljeret plan, og Taiwans regering vil fortsætte sine anstrengelser for at arbejde sammen med den private sektor for at implementere alle tiltag, der kan løse problemer undervejs.

Ubrudt vækst i Taiwans eksport

april 6, 2022

For 20. måned i træk voksede Taiwans eksport i februar måned med mere end 34 procent, sammenlignet  med sidste år.  

De seneste tal viser, at eksporten dermed steg med 34,8 procent til en værdi på 37,45 milliarder dollars—men dog 6,3 procent mindre end måneden før.

Samtidig steg Taiwans import med 35,3 procent til en værdi på 31,64 milliarder, og det efterlader et handelsoverskud på 10,73 milliarder dollars.

Selvom eksporten i februar altså var lavere end den foregående måned, er det dog stadig det største tal i  en kinesisk nytårs-måned.

De stærke data for eksporten i februar kan henføres til i hovedsagen fem faktorer, først og fremmest den eksponentielt stigende globale efterspørgsel midt i en økonomisk genopretningsperiode efter slækkelsen på en række Covid-19 lockdowns i mange lande.

En anden faktor er de hastigt voksende priser på råstoffer på grund af stigende oliepriser under Ukraine-krisen, der fristede kunder til at opbygge lagre.

Dertil kommer også, at den stærke vækst i eksporten skaber øget efterspørgsel på chips inden for en række tekniske applikationer, samtmindskede effekter fra mangel på råmaterialer og stigende eksportpriser.

Blandt de områder, hvor eksportvæksten var særlig stor, var fremstillingen af elektroniske komponenter, hvor værdien af eksporten steg med 46,5 procent efter 34 måneder med ubrudt vækst. Også fremstillingen af halvledere så en vækst på 48,9 procent.

Kina og Hongkong var fortsat de største markeder for taiwanske varer i februar, mens landene inden for ASEAN var næststørst, fulgt at USA..

I marts måned er der yderligere otte arbejdsdage, sammenlignet med februar, og det ventes derfor, at stigningen i eksporten vil blive endnu større.

Taiwanske orkidéer i Ukraines farver

april 6, 2022

Taiwanske orkide-sælgere er gået sammen om at nano-printe hvide orkideer med de ukrainske farver blåt og gult. De sælges nu for at vise støtte til Ukraine under den russiske invasion og samle penge ind til forsyninger til Ukraine.

Dette som endnu en gestus, der skal vise Taiwans støtte til Ukraine, og det udgør også et element i den regerings-ledede kampagne for at rejse donationer. En kampagne, der indsamlede mere end 11,6 millioner dollars på blot fem dage.

 Taiwan eksporterer orkideer til 63 lande, og det udgør dermed et af landets største landbrugsprodukter med et samlet volumen på 14,020 tons i 2021.

Sammenlignet med de traditionelle trykmetoder, der farver blomster ved indsprøjtning af blæk, kan inkjet nano-print frembringe blødere farver uden at skade blomsten, og fremstillingsmåden er derfor uskadelig for både planter og mennesker.