New Zealands parlament med første Taiwan-gruppe

15 medlemmer fra begge sider af New Zealands parlament mødtes i marts for oprettelsen af den første tvær-parti støttegruppe for Taiwan.

Gæstetaler ved dette stiftende møde var Taiwans repræsentant til New Zealand, Joanne Ou ( på billedet herover), sammen med gruppens stiftere Simon O’Connor og Ingrid Leary fra henholdsvis det regerende Arbejderpartiet og oppositionspartiet ACT New Zealand samt 13 andre parlamentarikere.

-Denne informelle gruppe, der i dag har 22 medlemmer i parlamentet, vil arbejde for at udgøre en effektive vej til at facilitere samtaler mellem New Zealand og Taiwan omkring handel, sundhedssystemer og halvledere, sagde Simon O’Connor i sin indledningstale.

Det andet stiftende medlem, Ingrid Leary, siger på de sociale medier, at det er i rette tid, at denne tvær-parti støttegruppe er oprettet i forbindelse med 10-året for indgåelsen af landenes bilaterale frihandelsaftale. 

-Vore to lande deler demokratiske værdier og har en fælles interesse i stabilitet i vores region, sagde Ingrid Leary.

Denne Taiwan-New Zealand venskabsgruppe er den første med deltagelse af new zealandske parlamentarikere på tværs af partiskel, og initiativet blev på det stiftende møde hilst velkommen også fra Taiwans udenrigsminister Joseph Wu, og en repræsentant for Taiwans DPP, Michelle Lin, der begge overleverede lykønskninger via videolink, der blev afspillet på mødet.

Michelle Lin er selv formand for en nyoprettet  gruppe parlamentarikere i Taiwan, der arbejder for at fremme båndene og samarbejdet mellem Taiwan og New Zealand.

Explore posts in the same categories: Taiwan Nyt (nyhedsbrev)

Skriv en kommentar