Taiwan og EU: Stærke bånd mellem Taiwan og EU om fremtidens industri

Ikke færre end 219 deltagere mødtes i dagene 26-27 juni i Bruxelles i forbindelse med konferencen Industry of the Future i regi af EU’s Ministerråd. 

I begivenheden deltog således en af de største taiwanske delegationer nogensinde med ikke færre end 110 medlemmer, og de mødtes med 109 repræsentanter for 17 EU lande, heriblandt en repræsentant fra Danmark som i øvrigt den eneste fra Norden.

Den taiwanske delegation blev anført af to ministre samt deltagere fra Taiwans akademiske, offentlige og private sektorer. Det vigtigste formål med konferencen var at fremme partnerskaber med de 17 deltagende EU-lande og identificere områder af fælles interesse samt definere markedsfokus, sektorer og elementer i værdikæden.

Med disse formål for øje blev der således afviklet en række seminarer om bl.a. cirkulær økonomi, 5. generations telekommunikationsteknologi og smart fremstilling. Desuden blev der arrangeret en række ”dating-events” for virksomheder, virksomhedssammenslutninger og klynger.

I sin åbningstale fremhævede Minister uden Portefølje Deng Chen-chung udviklingen inden for Taiwans industri-klynger og regeringens ”fem-plus-to” innovative industri-initiativ, og han fremhævede sine forventninger til, at dette vil bringe øget samarbejde mellem Taiwan og EU-landene.

Dette initiativ, der er en hjørnesten i præsident Tsai Ing-wens nationale udviklingsstrategi, omfatter de fremstormende industrier biotek og lægemiddelindustrien, grøn energi, det nationale forsvar og internet of things, såvel som de to kærnekoncepter: cirkulær økonomi og et nyt paradigme for landbrugsudvikling.

Taiwans Minister for Miljøbeskyttelse, Lee Ying-yuan sagde i sin åbningstale, at han ønskede mere grønt samarbejde mellem Taiwan og EU inden for bio-materialer, styring af affald fra bygningsarbejder, elektronisk affald og genbrug af husholdningsaffald.

Med 60 procent er Taiwan i dag nr. 3 i verden inden for genbrug, kun overgået af Tysklands 62 procent og Østrigs 63 procent, viser tal fra USA’s miljøagentur.

-Taiwan har sat 61 procent som mål for genbrugsprocenten i 2020 og vil dermed øge ressource-effektiviteten med 4,1 procent år for år. Det vil gøre Taiwan til Asiens leder inden for cirkulær økonomi, sagde ministeren.

Den store konference, arrangeret i fællesskab mellem Taiwan og EU, var et resultat af udstillingen Computex Taipei i juni 2016.

 

Explore posts in the same categories: Taiwan Nyt (nyhedsbrev)

Skriv en kommentar